1. suppleant for Venstre i byrådet.


hvad vil jeg gerne 

Jeg vil forberede min indsats som 1.suppleant i byrådet, fordi jeg vil være med til at styrke Odsherred på vejen ind i en ny tid. Geopolitik, AI, klima og demografi vil grundlæggende påvirke vores demokrati, sikkerhed, arbejdsliv, natur og sundhed. Odsherred skal være klar til at møde fremtiden og udfordringerne.

Demokratiet er udfordret. Vi skal holde fast i vores relation og dialog med hinanden. Lytte til dem, vi er uenige med.

Erhverv og iværksætteri skal styrkes. Jeg vil arbejde for, at det bliver attraktivt at starte og drive virksomhed i Odsherred. Et velfungerende og kreativt erhvervsliv er forudsætningen for vores velfærd, frihed og drømme. AI vil forandre vores liv i ukendt grad men også skabe enorme muligheder for erhvervslivet. Det skal Odsherred understøtte og være klar til.

Naturen og klimaet er udfordret. Jeg vil arbejde for, at vi i Odsherred tager ansvar for klimaet og naturen, der er udfordret meget mere end vi bryder os om at forholde os til. Jeg vil styrke Naturpolitikkens fælles vej for helårsbeboere, landmænd og fritidsbeboere i en vision for natur og kulturlandskab i Odsherred. Det vil være en meningsfyldt måde for hver enkelt at deltage aktivt for ikke at sælge ud af Odsherreds arvesølv, som er pladsen til livet. Hovedstaden bliver mast, vi skal sikre og styrke vores fælles, attraktive kvadratmetre.


Sundhedssystemet er udfordret. Vi bliver flere ældre og færre unge i DK - ikke mindst i Odsherred. Det kræver en helt ny tankegang i den danske velfærdsmodel. Der er fokus på øget behandling i nærområdet i det offentlige sundhedsvæsen. Og de digitale og teknologiske muligheder er enorme. Jeg vil arbejde for, at denne udvikling understøtter løsninger til tryg og nær sygdomsbehandling i Odsherred.